Blueprint..
Pernille Melsted, forfatter og Blueprint Coach
beskriver Blueprint coaching således:
Hvad er Blueprint Coaching?
·
Er du interesseret i at udforske dine skyggesider?
·
Er du interesseret i at afdække hvorfor du saboterer dig selv og ikke når
dine mål?
·
Har du lyst til at blive holdt ansvarlig for at sætte og nå de mål, som
virkelig inspirerer og motiverer dig?
·
Føler du dig ikke fri til at vise alt hvad du indeholder?
·
Er der sider af dig selv du undertrykker eller har svært ved at rumme?
·
Bruger du meget tid og energi på at dømme andre - eller dig selv?
Forbered dig på at grine og græde, at blive inspireret og provokeret,
udfordret og anerkendt som både det bedste og værste i
dig selv. Resultatet af et personligt Blueprint forløb
er en fantastisk følelse af personlig frihed og rum til
at være og elske HELE dig.
Hvad er filosofien bag Debbie Fords Blueprint Coaching?
Blueprint Coaching er baseret på den overbevisning, at enhver følelse og
egenskab er naturlig og menneskelig, og at du selv har
styrken, svarene og evnen til at forandre dit liv.
Gennem Blueprint coaching får du modet, lysten og
redskaberne til at lægge fortidens destruktive mønstre
bag dig, sætte nye mål og blive den person du altid har
drømt om at være. Som små børn indeholder vi - uden skam
- alle tænkelige egenskaber, men efterhånden som vi
vokser op lærer vi at gemme visse sider af os selv væk.
Vi fornægter dele af os selv, og siger "sådan er JEG
ihvertfald ikke!". Ved at anerkende at det vi har gemt
væk - det vil sige alt det vi ser i andre (eller os
selv), som vi enten foragter eller forguder - blot er
uintegrerede aspekter af os selv (skyggesider), kan vi
blive “hele” igen. Målet i Blueprint coaching er at
acceptere og integrere alle sider af os selv, og ikke
forkaste nogle som “dårlige” eller forherlige andre som
“gode”. Målet er altså ikke at blive perfekt, men at
blive "hel".
Hvad lærer man i et personligt Blueprint coachingforløb?
I et Blueprint coachingforløb lærer du at kaste lys over de aspekter af
dig selv, som du - enten bevidst eller ubevidst -
skjuler, benægter eller ligefrem hader - de sider, som
du har begravet i dine bestræbelser på at være god eller
perfekt. Når du fx møder disse sider hos andre - det
være sig arrogance, egoisme, dovenskab, grådighed,
dumhed mv. - trigger de oftest noget i dig; du bliver
typisk fordømmende og vred, tager afstand eller pudser
glorien. Ved at se nærmere på dine fordomme kan du komme
i kontakt med de sider af dig selv, du fornægter,
frygter og ikke accepterer. Også ved at komme i kontakt
med fornægtede sider som fx din skønhed, kreativitet,
sensualitet eller sårbarhed åbner du nye døre til et
helt nyt potentiale. I stedet for at være fastlåst i
livets yderpoler (enten/eller) får du friheden til at
bevæge dig på hele spektret igen (både/og). Og ved at
integrere dine (mørke som lyse) skyggesider, kan du
genfinde din naturlige helhed og balance, og gøre krav
på din styrke og integritet – og bevidst skabe det liv
du ønsker.
I coaching forløbet får du øje på de muligheder, du har med i bagagen og
lærer at gøre din historie til din styrke.. ...uanset
hvilke vilkår du end har haft - hvad du end har haft af
med- og modgang i dit liv - så er det netop
kombinationen af disse oplevelser, der gør dig til den
du er: Et unikt menneske med et unikt potentiale. Når du
indser at alle hændelser i dit liv – glade som
smertefulde - indeholder en “gave”, kan du nå ind til
den inderste, befriende sandhed om dig selv; en følelse
der ofte har ligget gemt og glemt i skyggerne, siden du
var barn. Du “genopdager” dig selv og får mulighed for
at komme over de mønstre og selvbilleder, som har virket
begrænsende eller direkte destruktive for dig i dit liv.
Du vil se dig selv, andre og verden med helt nye øjne.
Hvordan er Blueprint Coaching anderledes?
Blueprint coaching er anderledes end "traditionel"
coaching i den forstand at du som klient det meste af
tiden har lukkede øjne og bliver guidet igennem
visualiserings-øvelser, hvor du kommer i kontakt med
fornægtede sider af dig selv – negative som positive.
Ved at have en dialog med dine delpersonligheder og ved
at finde “gaven” i dine skyggesider, kan du integrere
dem og blive hel. Du behøver ikke længere bruge energi
på at styre, kontrollere og manipulere for at andre ikke
skal opdage dine “grimme” sider – og du behøver ikke
længere misunde, idolisere eller længes efter at
udtrykke dine “smukke” sider. Du vil have en dyb
forståelse af, at du rummer alle tænkelige egenskaber,
og at de alle har deres rolle og berettigelse - under de
rette omstændigheder. Din vrede fx kan være nødvendig og
vigtig for at du kan sætte grænser. Din fornægtede
egoisme kan, når den er integreret, fx give dig mulighed
for at tage bedre vare på dig selv. Din fornægtede “fjollethed”
kan, når den er integreret, fx give dig lov til at være
mere afslappet og fri.
© Pernille Melsted, 2008.
Til
Toppen |